Men Sigtrygg, som ikke havde deltaget i Kampen, beholdt
dog Dublin.
Nordboerne i Irland blev efter Clontarf-Slaget mere løsrevne fra sine Frænder i Skotland og det øvrige Norden. De irske Nordmænds Rige Dublin blev fra nu af betragtet som et irsk Rige, ensartet med de øvrige Riger i Irland. Kristendommen blev fra nu af grundfæstet blandt Nordboerne i Irland og Bispedømmer oprettedes i deres Stæder.
De forskjellige irske Aarbøger beretter om Clontarf-Slaget. Men den irske Hovedkilde til Kundskab om dette Slag er Skriftet om Irernes Kamp mod de Fremmede, som sandsynlig er forfattet af en irsk Lærd, som har staaet Kong Brian nær, og ialfald tildels efter samtidige Kilder. Dette Skrift, som jeg betegner ved dets irske Navn Gogadh Gaedhel, er idethele meget paalideligt, uagtet det fortæller fra Brians Partistandpunkt og uagtet det bruger de mest bombastiske Udtryk, naar Talen er om Brian og om hans Frænder.
I dette Skrift forekommer der under Skildringen af Clontarf-Slaget Udtryk, som efter min Mening har stor Betydning for Spørgsmaalet om, hvorvidt der hos Nordboerne i Irland var fremkommet nogen Litteratur.
I Cogadh Gaedhel eller det irske Skrift om Irernes Krig med Nordboerne heder det nemlig om det Anfald, som Murchad Brians Søn i Clontarf-Slafet gjør paa Nordboerne: «Hans fiender efter ham, nemlig Nordboernes og Leinstermændenes Historikere, bevidner, at der faldt femti til høire og femti til venstre ved hans Angreb.» Dette Udtryk synes at maatte henpege paa Historikere, som i Irland fortalte eller skrev for Nordboerne og Leinstermændene. Men
