sine Lægers Raad besluttede han at forandre sin Stilling; han blev i anførte Sygehuus ansat som Arbeider (Homme de peine). Skjønt han havde gjenvundet sin Helbred, havde han dog stedse en fortrædelig Charakteer, og den 30 Marts 1825 fandt man ham hængt i en af Sygehusets Gaarde, hvilket en anstillet Undersøgelse viste at være en Følge af Selvmord.
Ved Obductionen fandt man Pharynx og Oesophagus mere udvidede, end sædvanligt; Maven, der ligeledes havde en usædvanlig Størrelse, var paa sin indvendige Flade besat med fibrøse Fascikler, der hævede den mucøse Membran i Veiret, paa samme Maade som ved Urinblæren. Ved Mavens Forening med Spiserøret bemærkede man tre Arter stilkede Vegetationer. Aabningen ved Pylorus var meget udvidet, paa den nederste Deel af Ileon bemærkede man røde tynde Pletter og paa Coecum en Mængde Ar, der udentvivl vare en Følge af gamle Ulcerationer.
Heraf udleder Beaudé følgende i physiologisk og pathologisk Henseende vigtige Slutninger: 1.) at Maven kan, endog paa sædvanlig Maade dannet, vænnes til at modtage Legemer af et betydeligt Volum og af en saadan Beskaffenhed, at den ei formaaer at virke paa dem; 2.) at deslige Legemer, der formedelst deres Form, Vægt og øvrige Egenskaber ere saa irriterende, ei stedse vække en acut Betændelse i Maven og at man følgelig ofte tillægger dette Indvold en alt for stor Sensibilitet; 3.) at det organiske Livs muskulaire Fascikler kunne stundom, lig som det animalske Livs, ved at holdes i stærk og stadig Virksomhed, erholde en betydeligere
