Side:Polyphagen Jacques de Falaise.djvu/3

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Mund, ja var, da Søgeren kom til ham, endog saa uforsigtig at nedsluge det. Selskabet skiltes ad, uden at Bruden havde erholdt sine betroede Klenodier tilbage; men Jacques bragte dem Dagen derpaa tilbage. — Efter Andre nedslugte han, ifølge et Væddemaal, en Fugl. Han befandt sig aldeles ikke ilde efter nogen af disse Forsøg, og det lykkelige Udfald, som disse havde, bevægede ham snart til at anstille med forskjellige andre Gjenstande lignende Forsøg, der alle havde samme Udfald.

En Pariser Læge, ved Navn D. Beaudé, har senere gjort denne Mands Polyphagie til Gjenstand for en særegen Afhandling, som han tillige har ledsaget med medicinsk legale Betragtninger over Døden ved Hængning [1]). I denne Afhandling beretter Forfatteren, at Jacques nedslugte endog Frøer og Hugorme, ja forsikkrer endog, at han engang havde nedslugt 250 Franker i Femfranksstykker (et Femfranksstykke er, som bekjendt, en Sølvmynt kun ⅙ ringere i Værdie, end en Sølvspecie)! Men disse Legemer undlode heller ikke at irritere hans Tarmkanal. Han blev angreben af Gastroenterit, for hvilken han blev helbredet i Sygehuset Beaujon i Paris. Efterat han paany havde begyndt disse farlige Forsøg og havt den Sorg at tabe en Deel Penge, fik han af samme Sygdom et Recidiv, der først blev hævet efter en meget langvarig Behandling. Efter

  1. Mémoire sur un cas de Polyphagie suivie de considérations médico-légales sur la mort par suspension, par J. P. Beaudé, Docteur en Médecine. I Revue médicale française & étrangère &c. Septembre 1826. S. 521—533.