Side:Om Peder Claussøn Friis og hans Skrifter.djvu/77

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fra Arild Huitfeldt, dels fra Arngrim Jonssons 1597 forfattede Supplementum historiæ Norvagicæ[1], med kun ganske faa selvftændige Tilføielser (deriblandt det uheldige Tilnavn „Præstehader“ for Erik Magnussøn); endvidere har han udarbeidet en „Norske Kongers Genealogia oc Stamregister“ (hvor dog flere Feil ere indkomne fra Jacob Madssøns Stamtavler), leveret en „Chronologia ofuer denne Historie, uddragen aff Islendiske Annalibus og andre Norske Documenter“ (i Virkeligheden kun fra Annales regii), givet efter „Kringla“ en Oversættelse af et Stykke af Olav den helliges Saga, som Hr. Peder havde stærkt forkortet, samt efter samme Haandskrift aftrykt „Skaldatal“.

Worms Udgaver af Hr. Peders Skrifter vandt strax en stærk Udbredelse og blev i hele det 17de Aarhundrede indtil Torfæus Hovedskrifterne om Norge og dets Bilande. „Beskrivelsen“ blev Mønster og Forbillede for en Række lignende Værker. Jens Lauritssøn Wolff’s Norrigia illustrata (1651) er væsentlig kun et Uddrag deraf med Tillæg fra Absalon Pederssøns utrykte Beskrivelse, Bergens Fundats og Sagaoversættelsen; i Arent Berentsens „Danmarks og Norges frugtbar Herlighed“ (1669) er 1ste Bogs 2den Part, fremstillende „Norgis fructbare Herlighed“, kun Uddrag deraf; den blev bearbeidet paa Tysk som Topographia Norvegiæ af Christoph Steinkuhl (1685)[2], paa Latin af Torfæus i hans Historia rer. Norv. 1 p. 27—110, og der skal ogsaa existere en haandskreven fransk Oversættelse i British Museum[3]; den blev ogsaa optrykt paa Dansk af Wielandt i 1727 (Kbh., 173 Sider 8o). Ligeledes benyttes den flittigt af Lucas Debes i hans „Færoæ et Færoa.

  1. efter et Haandskrift i Universitetsbibliotheket, se Epp. Worm. p. 319. Herfra er taget næsten hele Magnus Lagabøters Historie (S. 796—802),men af de følgende Kongers kun enkelte Notitser (S. 80220 og 80227, 80430—8052, 8069, 80918, 8123—10, 83410—24 og 83431—33, 83610—13, 83620—31, 85031—8522). Worm har hverken, som jeg tidligere har ment (Snorre Sturlassøns Historieskrivning S. 215), direkte benyttet de islandske Annaler eller de annalistiske Tillæg i Haandskrifter af den Bergenske Sagaoversættelse
  2. den omfangsrige Titel citeres af Jessen, Norges Beskrivelse S. 104.
  3. Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed I 348.