Side:Om Myrdyrkning.djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Verden, eller som det heder i vort Folkesprog: "Norden for Folkeskikken," i mange Henseender synes at være vanskjættede af en umild Natur, saa have vo dpg det Fortrin fremfor andre Folkefærd, der forresten ere mede huldt behandlede af Naturen, at vi i vort eget Fædreland have mere end Rum nok for al vor Virkekraft. Her er der i mange Menneskealdere Arbeide nok for en Folkemængde, som er langt stærre end den, som nu findes i Landet, og her er rigelig Virksomhed og Vinding for det Mangedobbelte af de Kapitaler, som findes her. Men der er slet ingen rimelig Grund til Udvandring hverken for Arbeidet eller for Kapitalen i Fædrelandets Forhold, og langt bedre og langt hæderligere er det at de virke i Landet og til Landets Gavn, end at de vandre ud, enten det nu er til Amerika eller til Australien, til londonske Pengemænd eller til de svenske Lapmarker.

Efter det som forhen er anført og antydet, ligger der f. Ex, allerede en stor Rigdomskilde i de Myrvidder, som findes i alle Norges Egne, fra Lindesnæs til Nordland, fra Svinesund til Stadt, og en frugtbar, en høist velsignelsesrig Mark for Brugen af store Pengemidler og Arbeidskræfter. Ethvert saadan grødeført Landskab, som er vundet fra Myrvidderne, heder det hos en Forfatter i Nabolandet, &quoter en usleben Ædelsteen, som kun kræver Arbeide, for om en ikke fjern Tid at blive omskabt til en Prydelse og en Skat for Fædrelandet, og ved saadanne fredeligt indtagne Vidder og Lande inden Rigets egne Grændser skal det vinde i Tilvæxt, i Folkemængde og Velstand, medens den private Omtanke og Flid paa samme Tid vinder en vel fortjent Belønning."

"En stor Deel af disse vort Lands Myrvidder ere allerede komne til den Modenhed, at man, naar det skal være, kan begynde at arbeide paa dem, andre udgjøre en opsparet Skat for kommende Folkefærd.".

Men Folket har hidtil i Almindelighed ikke indladt sig paa Myrdyrkning; det har ikke havt noget Skjøn derpaa, hvilket tydelig kan sees deraf, at der mange Steder især i Fjeldbygderne ligge gode Myrer med sort frugtbar Jord ubrugte og unyttede ved Siden af Nybrot i tørre, skrinne Bakker og steenbunden Mark, som det ofte koster det utroligste Arbeide og Stræv at rydde, samt en Udgift af 30-40 Speciedaler Maalet at bringe i grødefør Stand, altsaa to til tre Gange saa meget, som det vilde koste at dyrke Myren, der ligger ved Siden eller i Nærheden.*) Jevnfør: Beretning om Forhandlingerne i Drammens Landboforenings Møder i 1848 S. 74. Grævet og Hakken har Fjeldbonden saaledes Mod nok paa at bruge, men Spaden synes næsten at være ham et ubekjendt Redskab. Naar man seer, at denne Steenbrydning og tungføre Rydning, uagtet den koster saa