Side:Om Myrdyrkning.djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

det er med en stor Deel af Pengemændene, idetmindste fra en ældre Tid, ikke bedre end med vore Bønder, som altid have maattet høre Ondt og Ilde, fordi de ikke saa snart vilde slippe de fra gamle Dage nedarbede Driftsmaader efter Fædrenes Skik; hine have ogsaa holdt sig til de vante Næringsveie, enten det nu har været Potten eller Skjæppen, Tønden eller Alnen, Fisken eller Tømmerslisen, Fragtfarten eller Væxelkræmmeriet, de have drevet med. I en nyere Tid seer det vistnok bedre ud, men hva der har manglet og tildeels endnu for en stor Deel mangler, det er Foretagelsesaand, Indsigt, Kundskab og Dygtighed. Det er vistnok ikke noget Enestaaende eller Noget, der er eiendommeligt for vort Land, at Arbeidskraften og PEngestyrken ikke har kunnet finde hverandre, at Arbeidsstyrken er udvandret, medens Kapitalen sad hjemme og ikke rigtig vidste hvad den skulde tage sig til, førend en stor Deel af Midlerne for dens heldige Virksomhed var strøget af vester over Havet; men det var dog en Synderlighed og en høist uheldig Omstændghed, at der udvandrede mange Tusinder af arbeidsføre Mennesker paa en Tid, da man ved en fremskridende Udvikling først ret begyndte at faa Øinene opfor den vide Mark og rige Anledning til mangfoldig ny Drift og Virksomhed, som vort Lands Natur og mangehaande egne Forhold frembød, - da man begyndte at indsee, at vort Land paa sin Viis ogsaa var et nyt Land med rige Skatte i sit Skjød, som kun Ørkesløshedens og Uvidenhedens Drager havde indelukket og holdt i Skyg og Skjul. Store Naturgaver laa ubrugte der, mægtige Naturkræfter flømmede lidet nyttede i alle Elve og Vasdrag; Kapitalen og Arbeidet behøvede kun at udstrække sine Hænder for at tage dem i Brug og vende dem til Gavn og Vinding for sig selv og Landet. Det manglede i Begyndelsen paa Indsigt og Kundskab; disse Løftestænger for Bruget og Nytningen af det Givne kunde ikke øieblikkelig tilveiebringes, men man havde fattet Mangelen, og Landets Børn begyndte snart at slaae ind i de nye Retninger, der gjorde Krav paa en større Sagkundskab og Uddannelse i Naturvidenskaberne, kort andre Læremaader, end dem man tidligere var vandt ved.

I andre Lande, hvor saagodt som hver Flæk, der kan dyrkes, er bleven opsøgt og tagen i Brug, hvor Menneskene trænges om Jord, om Arbeide og om Brød, der kan det ikke være urimeligt, at en Deel af Bejolkningen vandrer ud til andre Egne, eller endog til fremmede Verdensdele, for at faae Plads og Rum, for at finde nye Marker for sin Arbeidskraft, og i saadanne Lande, hvor der er opsamlet Kapitaler, som trænges og bruges til mangfoldige Formaal, saa at de forskjelligste Brugsmaader støde imod hverandre og næsten altid ere hverandre i Veien under en evindelig Kappestrid i alle Haandteringer og Næringsveie, i alle Bedrifter og Foretagender, der er det heller ikke urimeligt, at Kapitalen vandrer ud og søger videre og friere Marker for sin Virksomhed og Forrentning. Om vi, der bo paa Udkanten af den oplyste, den civiliserede