Omkostninger, Forbedring og Vedligeholdelse, naar man anseer dem for nyttige. Denne forstandige Fremgangsmaade har i Forbindelse med det passelige Veirlag gjordt sande Underværker.
Derefter kommer Rodfrugtmarkerne, der udgjøre 18 Millioner Maal Jord eller noget over 146 ½ norsk Kvadratmiil. De Rodfrugter, der dyrkes i England, ere Poteter og Turnips. Før Tørraadningen kom paa, brugtes Poteterne efter Landets Sædvane i stor Mængde til Menneskeføde, og desuden brugtes ogsaa store Mængder til Kreaturfoder. Men det, som egentlig danner Hovedpunktet i det engelske Jordbrug, det er Næpeavlen eller Turnipsavlen. Denne gjælder i England for det sikreste Tegn paa et forbedret Agerbrug; overalt hvor den bliver indført og udbreder sig, følger Rigdom efter; det er derved at de fordums Heider ere blevne til frugtbare Marker; som oftest bedømmes en Gaards Værdi efter Udstrækningen af den Vidde, som man anvendte paa denne Drift. Og naar man gjennemreiser Landet, er det ikke sjelden, at man træffer over 1000 Maal Jord med Næper og Turnips i et Stykke.
Næpemarken er ogsaa Udgangspunktet for det norfolkske eller engelske Sædskifte; paa dens Godhed beror hele Omløbets lykkelige Udfald. Ikke alene skal den sikre de følgende Avlinger ved de mange Kreaturer, som den gjør det muligt at staldfødre, og som da give en rigelig Gjødsel; ikke alene frembringer den en Mængde Kjød, Melk og Uld, ved den overføldige Næring, som den yder alle Huusdyr, men den tjener desuden til at renske Jorden for alle Slags Ugræs og skadelige Planter, ved alle de Hypninger og Renskninger, som den kræver, og ved dens eiendommelige Maade at voxe paa. De engelske Landmænd spare hverken Flid, Arbeide eller Gjødsel ved Dyrkningen af denne Væxt, og almindelig saa de paa Maalet en 31 til 37 Skippund, der omtrent svare til 6 - 8 Skippund Hø, ja undertiden saae de dobbelt saa meget. Turnips kræve en let Jord og en fugtig Sommer, og af den Grund slaa de saa godt til i England. Bønnerne gjøre paa en Deel Marker en lignende Tjeneste, og overalt bliver Agerdyrkningens ypperlige Indretning fuldendt ved de kunstige Enge eller Græsmarker. Disse udgjøre 27 Milliner Maal Jord eller 208 1/3 norske Kvadratmiil, og bære fornemmelig Kløver og Raigræs, og i de senere Tider opnaaes der især en mærkelig Vinding med det italienske Raigræs.
Det sidste Sædslag, der bruges til Føde for Fæet, er Havren. Den giver i de forenede Kongeriger omtrent dobbelt saa meget som i Frankrig, nemlig 5-10 Kvarters pr. Acre eller 2 til 4 Tønder paa Maalet. Havren er forøvrigt af Kornarterne den, som slaar bedst til under et nordligt Veirlag. Hele det skotske Folk havde i tidligere Dage ingen anden Næring.
Paa en Vidde af 280 Millioner Maal Jord eller 2160 norske Kvadratmile, hvoraf der, naar udyrkede Egne og Dele trækkes fra, dog ikke
