Side:Om Myrdyrkning.djvu/120

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
94
Skovdyrkning paa Myr.

blevne tykkere, de have faaet mange nye Smaagrene; ofte ere de blevne dobbelt saa høie. Men det er især Rødderne, som have udviklet og udbredt sig overmaade stærkt, og de have ogsaa forlænget sig saaledes, at Spidserne række udenfor Tuens Grundflade. Hele Planten æser (svulmer) af Sundhed og Fylde. Ved Enden af den anden Sommer har Træplanten atter tiltaget betydeligt baade i Tykkelse, Længde og med Hensyn til Antallet af Grene. Hovedrødderne vise sig nu fuldkomment udviklede (Fig. 37) og have overalt faaet en Mængde Sugerødder; desuden ere samtlige Rødder blevne længre, og hele Væxten har faaet et meget kraftigt og selvstændigt Udseende. I et lignende Forhold tager Planten til baade i Kraft og Størrelse den tredie Sommer, dog er det især Rødderne, der have den stærkeste og mest kraftige Væxt; de fleste af disse ere nu blevne saa lange, at de paa alle Kanter række udenfor Tuens Grundflade, og udbrede sig for at søge Næring omkring i Jordfloen udenfor (Fig. 38).

Fig. 37.Fig. 38.

En Bartræplante, der hr staaet to Somre i Tue.En Bartræplante, som har staaet i Tue tre Somre.

Hele Plantens Udseende er sundt og kraftigt. Fig. 39 viser os klart, at Træplanten, efter at den nu har staaet fire Somre i Tuen, er tiltagen meget i Kraft, Styrke og Væxt, og at den ingenlunde har, sturet