Side:Om Myrdyrkning.djvu/119

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
93
Tueplantning.

Fig. 34.
Gjennemsnit af en Tue med Plante i.
a) En Flo der er et Kvart tyk af den Jord, som ligger under Tuen;
b) den Flo, som er dannet af de raadnede Væxter og Ugræset under Tuen;
c) Jorden, som blev strøet over denne for 2 Aar siden;
d) den raadnede Græstørv, der blev benyttet til att dække Tuen med.

Af hvad der ovenfor er sagt og viist er det tydeligt, at der er sørget godt for Renningens eller den unge Træplantes Næring, saalænge som dens Rødder holde sig inde i Tuen, men de følgende Tegninger, hvormed Tusinder af Træplanter, der ere satte paa denne Maade, stemme overeens, vise ogsaa at Rødderne siden udvikle sig paa den kraftigste Maade, og at saadanne Planter trives og bliver stærke af Væxt.

Til Udplantning tages almindelig toaarige Planter (Fig. 35), der, fordi de have staaet tæt i Plante-Sengen, ofte ere temmelig spæde, men de have dog alt korte Smaagrene, og ere forsynede med mange Sugerødder, som vel ere fine, men friske og sunde.

Fig. 35.Fig. 36.

En tvaarig Bartræplante før den sættes i Tue.En Bartræplante, der har staaet en Sommer i Tue.

Efter at Planten har staaet en Sommer i Tuen, kan man næsten ikke kjende den igjen (den seer da ud som Fig. 36). Stammerne ere