kongens ønske den i den svenske overklasses øine hadefulde og samfundsskadelige beslutning om adelens ophævelse i Norge. Stortinget gjorde også, på en tildels uheldig måde, vanskeligheder ved at bevilge de ved konvention mellem den danske og den norske regjering bestemte 3 millioner speciedaler (12 millioner kroner), som skulde udgjøre Norges rimelige del af den tilbagestående dansk-norske statsgjæld fra den tid Danmark og Norge var forenet. Det var uklogt af stortinget at gjøre vanskeligheder i denne sag, men beløbet blev også tilslut bevilget.
Trods den norske regjerings modforestillinger sammenkaldte kong Karl Johan da (sommeren 1821) en såkaldt «lystleir» ved Kristiania.[1] 3000 mand er det høieste antal tropper som, efter den norske grundlovs § 25, i fredstid kan inddrages til våbenøvelser fra det ene rige til det andet. Lystleiren bestod af 3000 mand fra hvert rige, de norske tropper hadde løs ammunition, mens det ved en indiskretion kom for dagen at de svenske tropper medbragte skarp ammunition. Samtidig løb en svensk flåde ind på Kristiania havn med 300 kanoner og 2000 mands besætning, og Karl Johan kom nu i egen person
- ↑ Da landets økonomiske tilstand var alt andet end gunstig pa den tid, og da en sadan lystleir krævede udgifter, som i forhold til landets indtægter var meget store, fandt den norske regjering allerede af den grund tiden meget uheldig valgt for denne høist unødige foranstaltning.
