De Buxer og Hoeser er skaaren i eet,
Ombunden om Knæer og Lænderne tæt,
Med Reen-Kalvers Skind underfoeret;
De slide Koemager isteden for Skoe,
Saa Fødderne være kan smidig at snoe,
Det er kun en eniste Saale.
Derover er syed med det tyndeste Skind,
Og Foeden er snøeret behændig derin,
Det tætteste Læggen kand taale.
Ved saadan en Klæde-Dragt kommer og det
At Lapperne løebe gesvindig og let,
Heel’ Miiler foruden at sveede.»
Hvad det sidste angaar, bør det dog bemerkes, at Ravna som oftest svedede noget ganske «gevaltig».
Til fodbeklædning benyttedes foruden almindelige
«begsømssko» ogsaa de i Norge almindelig bekjendte
«lauparsko», som er lagede af raa huder eller af garvet
læder, hvilket sidste var tilfældet med vore. Deres saaler bestaar
af et stykke mygt læder, som er bøiet op paa siderne og sammensyet
med et stykke overlæder paa fodens overside, omtrent paa samme
vis, som lapperne og kvænerne gjør det med sine komager og
eskimoerne med sine