Side:Krag - Digte.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


Og lydløst træder den gamle fod,
og lynrapt fingrene tvinder.
De blege læber mimrer en sang,
imedens hun spinder og spinder:

„Hvad tror du, jeg spinder, du vandringsmand
som ene i natten våger?
Jeg spinder din egen livsenstråd,
af nattens de rugende tåger.“