Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/29

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

somhed. Ingen Deliberation maa finde Sted i Kongens Nærværelse. Storthinget udvælger blandt sine Medlemmer en Fjerdepart, som udgjør Lagthinget; de øvrige tre Fjerdeparter danne Odelsthinget. Hvert Thing holder sine Forsamlinger særskildt og udnævner sin egen Præsident og Secretaire.

§. 75.

Det tilkommer Storthinget:

a) at give og ophæve Love; at paalægge Skatter, Afgifter, Told og andre offentlige Byrder, som dog ej gjelde længere end til 1ste Juli det Aar, da et nyt ordentligt Storthing er samlet, med mindre de af dette udtrykkeligen fornyes;

b) at aabne Laan paa Rigets Credit;

c) at føre Opsyn over Rigets Pengevæsen;

d) at bevilge de til Statsudgifterne fornødne Pengesummer;

e) at bestemme, hvormeget aarligen skal udbetales Kongen og Vice-Kongen til deres Hofskat, og at fastsætte den Kongelige Families Apanage, som dog ikke maa bestaae i faste Ejendomme;

f) at lade sig forelægge den i Norge værende Regjerings Protocol og alle offentlige Indberetninger og Papirer, (egentlige militaire Commando-Sager undtagne) samt verificerede Afskrifter eller Extracter af de hos Kongen ved den Norske Statsminister og de i Sverrige værende tvende