Side:Kongeriget Norges Grundlov antagen den 4de November 1814.djvu/28

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
§. 69.

I overordentlige Tilfælde har Kongen Ret til at sammenkalde Storthinget udenfor den almindelige Tid. Kongen udsteder da en Kundgjørelse, som bør være læst i alle Stiftsstædernes Kirker i det mindste sex Uger forinden Storthingets Medlemmer skulle møde paa det bestemte Sted.

§. 70.

Et saadant overordentligt Storthing kan af Kongen hæves, naar han for godt befinder.

§. 71.

Storthingets Medlemmer fungere som saadanne i tre paa hinanden følgende Aar, saavel ved overordentlige som ved det ordentlige Storthing, der imidlertid holdes.

§. 72.

Holdes et overordentligt Storthing endnu paa den Tid, det ordentlige skal sammentræde, ophører det førstes Virksomhed, saasnart det sidste er samlet.

§. 73.

Intet af Thingene kan holdes, med mindre to Trediedele af dets Medlemmer ere tilstede.

§. 74.

Saasnart Storthinget har constitueret sig, aabner Kongen, eller den, Han dertil beskikker, dets Forhandlinger med en Tale, hvori Han underretter det om Rigets Tilstand og de Gjenstande, hvorpaa Han især ønsker at henlede Storthingets Opmærk-