Denne siden er godkjent
O
g ikke før var han vaagnet søndag eftermiddag, saa stormed han ud.
Dette satte sig i struben, det limed sig i ganen! Han vilde tilbage til de stærke venner, til dem som hadde uglade meninger! — vilde være med at stirre strid ind i de grænseløse meningers ødslighed! Nu blev det kamp! nu blev det dødsangstens alvor i det, han mente! — Det var skipperblodet, som seiled ham ud paa de ravgale viljers og meningers hav! — —
Først stormed han ind paa Sigvart Stenshoug’s værelse; der hadde været en ældre herre op og hentet ham ved middagstid, sa pigen.
Han ledte efter ham rundt paa kaféerne, blev tilsidst igen paa den, hvor han og Sig-
