Side:Kinck - Sus.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent
103


Han læste videre. «Der maa ligesom bedre karakterer til for at være radikal end for at være det andet — jeg ved ikke. Det er saa rart med det: begynder det først at rable paa ét punkt; saa løsner det paa saa mange.»

Og saa fortalte hun, at Stenshoug var søn efter en ganske simpel tømmermand, som sad paa bodsfængslet for falsk. «Det gamle blod kommer engang igen; det pibler frem paa saa mange vis.»

— — Nu seired hun, mente hun; de kræsne krav, som hun hadde lært ham, de mange samvittigheders saare vink vilde tvinge ham hjem igen fra Sigvart og de unge, som bygged sig sammen sin egen unge vilje; hans sky for skiddent liv hented ham kanske hjem til Nedre-Foss ogsaa! — —

«Jeg har jo ingen interesse av det» ha-ha!

Helvedes kærring!