Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/42

ANDRE.
               --og midler til at føre
et frit og sorgløst liv!

MANGE STEMMER.
                       Ja, det er målet!

COEPARIUS.
Skal vi for andres frihed eller lykke
vel sætte livet på et terningkast?

HELE SKAREN.
Selv vil vi sejrens frugter!

CATILINA.
                           Usle slægt!
Er I en afkom af de store fædre?
At dynge skændsel over fædrenavnet
er eders vis at værne om dets glans!

LENTULUS.
Du vover os at håne,--du, som længst
et skrækkebilled var--

CATILINA.
                    Ja, det er sandt;
jeg var en rædsel for den gode; dog,
så usel var jeg aldrig end, som I!

LENTULUS.
Tæm tungen nu! Vi tåler ej din spot.

FLERE.
Nej, nej,--vi vil ej--

CATILINA.
(rolig).
                    Så? I fejgheds yngel,--
I vover end at ville noget, I?

LENTULUS.
Ah, ned med ham!

MANGE STEMMER.
               Ja, ned med Catilina!

(de drager sine dolke og styrter ind på ham; Catilina trækker kappen
rolig bort fra brystet og betragter dem med et koldt hånsmil; de lader
dolkene synke.)

CATILINA.
Stød til! I vover ej? O, venner, venner,--
jeg skulde agte jer, ifald I bored
det åbne bryst igennem, som I truer.
Er ej en gnist af mod da i jer længer?

NOGLE.
Han vil vort vel!

ANDRE.
                Vi har hans hån fortjent.

CATILINA.
Det har I.--Dog--se, nu er timen kommen
da I kan slette skændsels-mærket ud.
Alt, hvad der ligger bag os, vil vi glemme;--
en ny tilværelse os vinker nær.
(med bitterhed.)
  Jeg dåre! Håbe,--tro på sejr ved eder!
Er sejrens ånd i denne sunkne skare?
(henreven.)
  Skønt har jeg engang drømt, og store syner
fór gennem mig og drog mit blik forbi.
Jeg drømte at, som Ikarus, jeg højt
opunder himlens hvælv bevinget fløj;
jeg drømte, guderne min hånd forlened
med kæmpekraft og bød mig lynets stråle.
Og denne hånd greb lynet i dets flugt