Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/41

Dog nej; jeg véd jo, hvad der handles om.
Jeg vil jer føre. Vil I følge mig?

ALLE
(undtagen Lentulus).
Ja, Catilina, ja,--dig vil vi følge.

STATILIUS.
Man har bedraget os--

GABINIUS.
                   --har løjet på dig!

COEPARIUS.
Man har fortalt, du vilde rejse bort
og slippe sagen ud af dine hænder.

CATILINA.
Jeg vilde så. Dog, nu ej mer; nu lever
jeg kun for dette ene store formål.

LENTULUS.
Men hvilket er dit formål da i grunden?

CATILINA.
Mit formål ligger højere, end du--
og måske nogen--aner. Hør mig, venner!
Først vil jeg vinde for vor sag hver borger
med frihedssind, der sætter folkets hæder
og fædrelandets velfærd over alt.
Den gamle Romer-ånd er end i live;--
dens sidste gnist er ikke ganske slukket.
Nu skal den pustes op til klare flammer,
så lysende, som aldrig før de steg.
Ak, altfor længe lå et trældomsmørke,
så sort som natten, over Roma spredt.
Se, dette rige--om end stolt og mægtigt
det synes--vakler og står brat for fald.
Thi må en kraftig hånd dets tøjler tage;
her renses må, og ryddes op fra grunden;
af søvnen må det sløve samfund vækkes;
tilintetgøres må de usles magt,
der strør sin gift i sindene og kvæler
den sidste mulighed for nyskabt liv.
Se,--borgerfrihed er det, jeg vil fremme,--
og borgerånd, som den i fordums tid
har rådet her. Tilbage vil jeg mane
den gyldne alder, da hver Romer glad
gav livet hen for fædrelandets hæder,
og ofred gods og arv for folkets lykke!

LENTULUS.
Du sværmer, Catilina! Det var ikke
sådan vi mente det.

GABINIUS.
                  Hvad nytter os
at genoprette hine gamle tider
med deres tåbelige enfold?

NOGLE.
                         Nej!
Magt fordrer vi--