16de Aarhundrede Grundleie („Tomteleie“) til Kongen som
Grundens Eier. Om disse Byer maa det saaledes bestemt
fastholdes, at de er grundlagte af Kongerne fra først af.
Kongerne har altsaa her ikke benyttet tidligere Havne- eller
Markedspladse, men har udseet bekvemme Pladser til sine
Byanlæg, i det throndhjemske ved eller lidt ovenfor Mundingen
af Nidelven (Nidaros), paa Vestlandet og i Foldenfjorden
ved Bredden af en liden Bugt (Bergen) eller ved
Bunden af en Fjord (Oslo). Et Vidnesbyrd om, at dette er
nye Ordninger, udgaaede fra Staten, er deres Fællesskab i
ydre Udstyr; de anlægges alle som Kjøbstæder med Brygger
langs Elv eller Strand, med en Parallelgade til Bryggen
(„Stræte“), med Tvergader fra Gade til Bryggen (Almenninger),
med et Torv ved Strætet, med én eller flere Kirker og med
en Kongsgaard. Udgangspunktet er her tydeligvis Nidaros,
som Olav Trygvesøn grundlagde i 997 efter engelske Forbilleder
ved en Flodmunding; derfra er Mønsteret laant til
Oslo af Harald Haardraade, men benyttet med den Frihed,
som Forholdene her tillod, og til Bergen af Olav Kyrrre.
Man finder, at samme Mønster ogsaa er benyttet af Sigurd
Jorsalfare ved Byanlægget i Konghelle, som ellers snart faldt
tilbage i sin forrige Ubetydelighed, og det samme Mønster
findes ogsaa efterhaanden fulgt i Tunsberg og i Stavanger
samt i de ringere Byer.
G. S.
Der har i nyere Tid været fremsat den Lære, at
der i det gamle Bergen, før Raadmændene blev indførte i
det 13de Aarhundrede, fandtes en tidligere kommunal Institution
ved Navn „Formænd; denne Mening er, saavidt jeg
ved, først hævdet af Y. Nielsen i „Bergen“ (1877), derefter
optaget af Dr. Pappenheim (1888) og nu nylig nærmere udviklet
af Dr. A. Bugge. Støttepunkterne for denne Lære, som
jeg anser for urigtig, er de samme hos de tre Forfattere,
