som brugte Moustache, hvilken Gyldenløve vilde gjerne skille ham ved, fandt altsaa paa, at alle skulde lade sig barbere; da det kom til Reichwein, satte han sig ned, men trak først Kaarden ud og heldte sig paa, sigende til Feldtskjæren: Begynd kun og rag mit Skjæg, men dersom du rører et Haar af disse – pegende paa sine Knebelbarter – saa skal denne – nemlig Kaarden – sidde i dig. Barberen forrettede det skjælvende, og torde ikke fuldføre den ham givne Ordre, ei heller blev der talt mere om, thi denne Mand var ikke at spøge med. Beretningen synes at staa i god Sammenhæng med Gyldenløves ovenfor (S. 390) omtalte Skildring af Reichwein med sin „Muskovitiske Bart og sin barske Mine“.
Af Generalmajor G. Reichwein existerer et Portrait hos hans Efterslægt af Familien Grønvold i Bergen, hvor det fandtes paa den historiske Udstilling i 1898 (Katalog S. 8); skjønt saare ilde medtaget, kunde hans Udseende dog sees at svare til Gyldenløves Beskrivelse.
Georg Reichwein overlevedes af sin tredie Hustru, Inger Rytter, med hvem han var bleven gift i 60-Aars Alderen 1653; hun var en Datter af Oluf Christophersen Rytter til Østby og Brandsthorp i Skjeberg, der endnu levede 1664, og hans Frue Marine Mogensdatter (Rosensværd)[1] og var selvfølgelig meget yngre end Reichwein, sandsynligvis født omkring 1630 eller lidt før; de fik i sit Ægteskab 2 Sønner og mindst 6 Døtre.
Til at forrette Skifte efter „Hans Excellenee Hr. Generalmajor velb.“ Georg Reichwein mellem hans Enke Fru Inger Rytter paa den ene Side og „edle og mandhafte“ Capitain Georg Reichwein og hans umyndige Søskende
- ↑ Ikke, som det ogsaa har været sagt, af dennes Broder Peder Christophersen Rytter til Fosser og Elisabeth Olufsdatter Teiste.
