oplyser selv i sit ovennævnte Brev, at han i sin Ungdom ivrig dyrkede Botaniken og stod i Bekjendtskabsforhold til en Mængde Læger, og at det er Læsning i Simon Pauli Herbarium, der har foranlediget ham til at give ham Meddelelse om de nævnte Norske Planter, hvoraf han senere lover ham Tegninger eller muligens levende Exemplarer. Simon Pauli kalder R. en anden Dioskorides (Naturforsker og Læge fra Lilleasien i det første Aarhundrede efter Christus) og mener, at han kunde blevet en ligesaa dygtig Mediciner som han var Kriger. R. omtaler ogsaa, at Botaniken endnu paa hans gamle Dage er ham en Kilde til Fornøielse og Recreation, og at han har underholdt sig derom med Kantsler Jens Bjelke, der gav Storgræsset Navnet gramen ossifragum.
Til R.s Charakteristik har C. Deichman[1] bevaret en Anekdot, hvori Begivenheden maa tænkes at være foregaaet i Tiden 1664–65, da Gyldenløve første Gang var opsendt til Norge. Deichman beretter først om Partigjængere og Duellanter fra Gyldenløvefeidens Tid, navnlig Folckersahm og Systerfleth, og fortsætter herpaa saaledes: Disse Tiders militairiske Væsen og Opførsel gjorde de fleste Samkvemme ubehagelige; thi det gik sjelden af uden brouillerie, især da der blev altid drukket et stærkt Glas Vin. Gyldenløve, som selv var en martialsk Herre, var ingen Hader af denne Levemaade. Den, som ikke (var) de andre voxen, maatte gjerne blive fra disse Compagnier, især naar nogen vilde distinguere sig enten ved Klædedragt eller paa anden Maade, paafandtes adskillige Inventioner, enten med at kaste sig i Graverne, Peruque og Klæder paa Ilden etc. (vide Ostersons Glossar. sub voce: Feilemarket p. 267). Generalmajor Reichvin,
- ↑ Univ. Bibls. Mscr. Saml. No. 396 in fol. S. 226.
