inden Brevet naaede sin Bestemmelse, idet Grændserne vare opgaaede ved Forretninger af 27. April, 28. Mai, 28. Juni og 5. Juli 1658[1]. Skjønt Lenet egentlig fra 1. Mai skulde betragtes som Svensk, og den Svenske Besætning var kommen til Throndhjem i Begyndelsen af Mai, var man først i Juni Maaneds Slutning færdig med Krigsforraadets Bortførelse fra Byen, ligesom de Norske Tropper, der havde været i Jemtland, vendte endnu senere tilbage. Som Landshøvding fungerede fra 10. Mai Friherre Lorentz Creutz, indtil den udnævnte Gouverneur Friherre Claes Stiernsköld indtraf tilsøs 11. August, hvorefter Creutz afreiste 26. August, og Carl Gustavs Hylding foregik 1. September.
Da Carl Gustav, misfornøiet med Roskildefreden, i August 1658 atter begyndte Krig med Frederik III, var Jørgen Bjelke, som nettop var udnævnt til Generallieutenant over den Norske Hær, nylig ankommen til Norge for at sørge for Landets Forsvar, idet man stadig havde ventet, at Freden kun vilde være af kort Varighed. Saasnart Efterretningen om Fredsbruddet naaede ham i Norge, udarbeidede han en Generaldisposition, offensiv nordenfjelds og defensiv søndenfjelds, og udstedte i Forening med Statholder Nils Trolle og sin Fader, Kantsler Jens Bjelke, almindelige Opfordringer til at bidrage til Landets Forsvar og specielle til Indybggerne i de afstaaede Landsdele om at vende tilbage under det gamle Herredømme. Til Gjenerobringen af Throndhjems Len samledes i kort Tid to militaire Afdelinger, hvoraf den ene søndenfjelds, der stilledes under oberst Reichwein, og
- ↑ Trykte hos Y. Nielsen, Kampen om Throndhjem 1657–60 i Festskr. t. Throndhjems Jubilæum 1897 S. 167–76, jfr. m. S. 99 og 101.
