Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/390

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Compagnier og 3 Kanoner, der faldt i Svenskernes Hænder. Krabbe havde retireret til Kvistrum Bro; den der liggende Skandse blev opgivet 17. Januar, og Tilbagetoget fortsattes videre nordover under stadig Forfølgelse af Svenskerne, med hvem flere Skjermydsler forefaldt. Imidlertid fik Krabbe 3. Februar en Forstærkning paa 8 Compagnier tilfods og 2 tilhest, hvilke Reichwein havde hentet ved Halden; dette satte Nordmændene, der imidlertid havde lidt meget af Kulden, atter istand til at rykke frem og tilbageerobre Oddevalds Skandse, hvis talrige Besætning 12. Febr. 1658 maatte overgive sig med 6 Kanoner, hvoriblandt de 3, som Nordmændene før havde efterladt der, hvorefter Fienden forfulgtes lige til Venersborg og videre ind i Vermeland, hvor Eda Skandse indtoges. I Jemteland var Jørgen Bjelke rykket ind, saa de Norske Tropper i Virkeligheden overalt stode paa Svensk Grund, da de i Marts 1658 fik Underretning om den sørgelige Roskildefred (26. Februar)[1].

Af Krigsregnskaberne sees, at oberst Georg Reichwein havde Aflønning „paa Feldtfod“ fra 1. Juli 1657 til 1. April 1658, og at han igjen sattes paa Feldtfod fra 1. Septbr. 1658. I dette Aar stillede han 2 Gerust-Heste af sit Gods paa Hedemarken.

En Følge af Freden var det, at Georg R. og Reinhold v. Hoven 26. Juni 1658 fik Kongebrev om at møde de Svenske Commissarier for at fastsætte Grændserne for Trondhjems Len[2], der ved Roskildefreden tilligemed mere var afstaaet til Sverige. Sagen var imidlertid ordnet

  1. Vaupell, Den dansk-norske Hærs Hist. I S. 51 ff. Saga I S. 69–77. Øverland, Norges Hist. IV S. 1076 f. Brev fra Joachim Schüttenhielm til Magnus Gabr. de la Gardie i Svenske Rigsarchiv.
  2. N. Rigsregistr. XII S. 189.