Bispetiende og af nogle Agre ved Olafskirken og af Blokken ved Høialteret i Domkirken[1] og Halvdelen af forskjellige Eiendommes Afkastning, der vare skjænkede til Domkirken for Aartider, saaledes at Biskoppen beholdt den anden Halvdel[2]. Ved nye testamentariske Gaver skulde Gavebrevenes ordlyd strengt følges. Det Vox, som tildeltes Kannikerne til Brug ved Aartider (af Domkirken og Biskoppen?) skal ydes efter gammel Sædvane, og Kannikernes og deres Vicariers Salarier ikke formindske. Offeret ved Begravelse uddeles til Kannikerne eller, for de Fraværendes Vedkommende, til Vicarierne, ved hvilket Alter det end maatte falde o. s. v[3].
Efter Arnes Tid høre vi ikke mere til saadanne Stridigheder mellem Biskopper og Kanniker, hvorimod et Par Gange alvorlige Sammenstød fandt Sted mellem Biskoppen og Utsteins Abbeder. I 1319 udskiftedes nogle Gaarde, som Biskop og Kanniker hidtil havde besiddet i Fællesskab[4], og i 1445 traf Biskop Audun kort før sin Død en Overeenskomst med Brødrene, hvorved de gjensidig frafaldt forskjellige indbyrdes Forpligtelser. Dette bestod deri, at Biskoppen opgav, hvad der tilkom ham ved visitatsen af Kannikernes Communes Kirker[5], dog saa, at hans Cathedraticum forbeholdtes, hvilket Communens Raadsmand ordentlig skulde erlægge. Derhos
- ↑ Truncus apud altare majus positus D. N. IV. pag. 47.
- ↑ D. N. V. No. 40 og IV No. 41.
- ↑ D. N. IV. No. 47.
- ↑ D. N. III. No. 116.
- ↑ Hvad herved skal forstaaes, kan ikke bestemt siges, thi de Kirker, ved hvilke Kanniker vare Sognepræster, kan det vel neppe være. Vi have hørt, at Sole Kirke var dem i Fællesskab skjænket, og Holme Kirke i Mandalen med et Annex tilhørte dem ogsaa. D. N. IV. No. 836.
