der kjendes fra den røde Bog i Oslo, har neppe fundet Sted i Stavanger Stift. Vi finde 1363 en Provst i Slidre[1], hvis Kirke har været en Hovedkirke for Valders, hvilket ogsaa dens Bygning og tidligere Udstyr med „Kannikestole“ synes at antyde. I 1378 er Kanniken Haakon Valthjofssøn Præst i Tveid og Provst over Østre-Agder[2], i 1429 en Præst og Provst i Helleland i Dalene[3] og samme Aar en Præst og Provst i Mandalen. Sognepræsterne paa Vansyn (Lister) synes ofte at have været Provster i Listeregnen, saaledes Andor Hallsteinssøn (tillige Kannik) 1444.
I Landsbygderne havde Biskopperne verdslige Tjenestemænd, der kaldtes med det gamle Navn Aarmænd, hvilke indkrævede Tiende o. s. v.[4]. I Diplomerne nævnes de dog kun sjelden. I 1297 nævnes en Paal Aarmand og i 1393 en Aasolf Aarmand[5]. Fra 1417 har man en interessant Oplysning i dette Emne: Biskop Haakon II overdrager Arnvid Arnvidssøn i Eidsfjord (tillige Kirkeværge sammesteds) at indkræve sin Tiende i dette Sogn og sin anden Rettighed (undtagen Cathedraticum og Helligdagspandet, for hvilke Biskoppen selv kunde have Brug paa sine Reiser) for 7 Løber om Aaret, og derhos giver han ham „Aarmandsforretningerne og Provstedømmet“ over Eidsfjordingerne, idet han skal indtale Bøder, der tilkomme Biskoppen mod selv at oppebære Tredieparten af Sagefaldet i de Sager, som han stævner „for Os eller vor Officialis“[6]. Sædesvende
