At opregne de Gaver af fast Eiendom, hvorom Efterretninger
levnet, vilde føre for vidt. Som Exempler
kunne nogle saadanne anføres[1]. Den mægtige Gaute af
Tolga d. æ. skjænkede mere til Bergens Kirker, men erindrer
dog ogsaa Stavangers. Samtidig omtrent har man
Arnbjørn af Heimnes’s Testamente, der indeholder flere
interessante Oplysninger. I 1324 stadfæstede Fru Ragnhild
Jonsdatter sin Mand Hr. Helge Sæbjørnssøns Gave
af en Gaardpart. Endnu i Auduns Tid forekom Gaver.
En saadan indeholder en characteristisk Ytring og bør
derfor omtales. Det blev i 1477, altsaa mange Aar efter
Auduns Død, oplyst, at en Sigrid Gunnarsdatter havde
været hos denne Biskop og skjænket ham Gaarden Bø
paa Øen Fogn, men da hun kom hjem, sagde hendes
Venner, at hun havde bortgivet, hvad hun ikke eiede,
da det var Umyndiges Gods. Sigrid havde da svaret,
at hun saa vilde give Halland i Erfjord, hvorimod Søsteren
Gunhild havde protesteret. Nu vilde Sigrid give
Hana i Gand, men Gunhild sagde: „Ikke vil jeg tillade,
at Du giver bort hverken Hanen eller Hønen.“ Omsider
var dog Søstrene blevne enige om at give Bokenes i Gand
i Stedet, mod at Bø skulde udgaa af Biskoppens Register[2].
Af de Gaver, som kjendes, ere dog flere til Kannikerne
end til Bispestolen, og i den sidste Tid synes den Art
Gaver næsten eller ganske at være ophørte.
En biskoppelig Hovedindtægt var en Fjerdepart af det hele Stifts Tiende. Men i flere Tilfælde have dog Biskopperne givet Afkald paa sin Tiende i visse Sogne til Fordel for Andre, saaledes til Kannikerne Tienden af Finnø, hvorom der under Biskop Arne blev Strid. Bi-
