I Nærheden af Domkirken laa udentvivl ogsaa Skolen,
hvis Tomt nu udgjør en Deel af Parken, og hvorom
senere mere. Ligeledes laa her Kannikernes Communshuus
eller „Brødregaarden“, hvor de daglig gik til fælles
Bord, men dog visselig ikke havde Bolig. Denne
Gaard laa ved den nuværende Kongsgaard paa den Tomt,
hvor nu Byens Brandstation er beliggende. Communshuset
er rimeligviis opført i Slutningen af 13de Aarhundrede,
da mensa communis oprettedes. Der omtales Sætestue
og Refectorium eller Spisestue. Forresten havde
vistnok hver Kannik her, som i andre Stiftsstæder, sin
egen Bolig. Disse have rimeligviis ligget noget udenfor
den egentlige By paa den Plads, som endnu kaldes „Kanniket“.
I 1302 skjænkede Kong Haakon V Kannikerne
„de Tomter, som ligge i hans Almenninge Øst for Maria
Kirkegaard med satte Engemærker, og Chorbrødrene have
nu gjærdet om dem“[1]. Heraf Navnet „Kannikegjærdet“,
der ligesom „St. Peders Gjærde“ betegner en indhegnet
Plads. Ogsaa en privat Gave fik Kannikerne noget senere,
en Plads søndenfor Vandet (Bredevandet) af Fru
Magnhild Ketilsdatter[2].
Af Gaarde udenfor Kirkerne og Geistlighedens maa først nævnes Kongsgaarden. At der har været en saadan i Stavanger, har jeg vistnok seet benegtet[3], men den nævnes dog udtrykkelig, skjønt kun en eneste Gang, nemlig 1306[4]. Kongelige Besøg har ikke været meget hyppige, og i denne Henseende synes Avaldsnes at have spillet en større Rolle; her holdtes ogsaa Lagthinget i den ældre Tid. Magnus Haakonssøn, der i Fa-
