af Hamar og Hans Reff i Oslo, at „hans Nabo“ (Esge) gjerne vil „fordærve“ ham, og Biskop Mogens skriver derfor til Erkebispen, roser Hoskolds Troskab mod denne, da han ikke vilde lade sine Folk bruge imod ham, og beder, at han maa blive beskyttet mod Esge[1].
I den følgende Tid see vi Hoskold som Deeltager i Rigsmødet i Bud i Romsdalen om Høsten 1533[2], hvorimod han sad hjemme, da det skjebnesvangre Møde fandt Sted i Throndhjem i Juletiden 1535–1536. Imidlertid havde der atter været uroligt paa Agdesiden. Om Vaaren 1535 kom et Sørøverskib ind under Agdesiden og røvede og plyndrede fra Præster og Bønder og bemægtigede sig meget Korn, der tilhørte Biskoppen af Stavanger, altsaa af hans Tiende. En af Hoskolds Provster, Steen, blev greben, formodentlig en Lægmand, da han ikke kaldes med Herrenavn. Kornet solgte de til en Hollænder, som laa og ladede (formodentlig Trælast). Biskoppen udsendte nu bevæbnede Folk og lod gribe Røverne, der bleve slaaede ihjel paa 4 eller 5 Karle nær, „der nu ligge for Døden“. De paaskjøde at „høre Greven til“ (Christopher af Oldenburg). Skibet blev saaledes gjort til Bytte, men Hollænderne reddede sig for en lignende Skjebne ved under Bispemændenes Kamp med Sørøverne at sætte til Havs[3].
Efter Rigsraadets Sprængning og Erkebispens mislykkede Forsøg mod Akershuus og Bergenhuus maatte det forudsees, at Norge vilde tilfalde Christian III, som dog endnu var hindret fra at sende Tropper til Landet.
