tydning, da Erkebispen og Vincents Lunge bleve de egentlige Magthavere, men han fik en, som, man kunde tro, betydelig reel Begunstigelse ved at blive forlenet med to smaa Len, der fratoges Henrik Krummedike, nemlig Midsyssel (Mandals Fogderi) og Robyggelaget[1], hvilke dog synes at have været ham urolige Besiddelser. I Slutningen af 1525 hedder det, at „Bispen af Stavanger endnu ikke har faaet Skat af sine Len“. Kysten foruroligedes nemlig af Christiern II’s Tilhængere, og Almuen synes at have staaet paa denne Konges Parti[2]. 1 1529 sees Lenene at være givne til Henrik Krummedike igjen[3].
Vincents Lunge havde omtrent ved Nytaarstid 1526 sendt sine Folk til Ryfylke, der udgjorde en Deel af hans store Forleninger, for at tinge med Bønderne om en „Gjengjerd“ (Skat in natura) til Kongsgaarden i Bergen. Der holdtes Thing i selve Stavanger By, lige i Nærheden af Bispegaarden, men det blev et uroligt Møde. Omtrent 300 Mænd fra Dalene mødte Vincents’s Karle. Denne havde skrevet til Biskop Hoskold, at han selv ei kunde forlade Bergen og derfor bad Biskoppen om paa hans Vegne at tale til Almuen. Men dertil var Hoskold ganske uvillig, og han og hans „Hofmænd“ (væbnede Tjenere) „stode alle paa Biskopsmuren“ som Tilskuere af, hvad der foregik paa Thinget. Bønderne fra Dalene sloge en af Vincents’s Hofmænd ihjel og saarede fire, der bleve liggende paa Marken; „de andre fik tørre Hug, saa mange de bære kunde“. Vincents’s Kjøgemester red da til Bispegaarden og bad Bispen om, at han selv og hans Følge maatte slippe ind der, men denne svarede Nei og spurgte, hvorfor de ikke slog fra sig i Marken! Vincents’s Tjenere maatte altsaa begive sig til sin Jagt igjen, „Dalekarlene“
