at man her har de to Biskoppers Fader, er bleven støttet derved, at hans og disses Vaaben er det samme. Hr. Alf maa ogsaa være den Alverus Torgardi, der 1422 indskreves i Rostock[1]. Senest 1435 var han Kannik i Oslo, og vistnok er han den Adolphus, som 1437 sendtes til Basel, og paa Reisen did eller derfra har han atter besøgt sit gamle Universitet[2], der i det Aar for længere Tid havde maattet forlægge sit Sæde til Greifswald. I 1442 finde vi ham som Provst ved Apostelkirken i Bergen, og i denne Stilling var han Medlem af Rigsraadet allerede 1444[3]. Medens Broderen, Biskop Gunnar af Hamar, under Thronstriden 1449 afgjort tog svensk Parti og deeltog i Karl Knutssøns Valg paa Hamar, fulgte ham til Kroningen i Throndhjem, ja endog efter 1450 stod i Forbindelse med de Svenske, synes Alf at have været paa den anden Side. Han deeltog nemlig i Christierns Valg i Oslo 1449 og i Mødet med denne i Marstrand det følgende Aar og var tilstede i Throndhjem ved Kroningen 1450.
Om hans Valg til Biskop vides, at Christiern I skrev et Anbefalingsbrev for ham til Paven, hvori det hedder, at han eenstemmig er valgt af Stavanger Capitel[4]. Paven udnævnte ham da ogsaa, men naturligviis paa vanlig Maade ved Provision 16 Oct. (ell. Nov.) 1463. Den 19 April 1464 udstedte han (dog neppe personlig) sin Obligation paa de sædvanlige 250 Gylden. Den 13 August s. A. har han ved en Procurator, Arnulf, Kannik i Stavanger, betalt det meste heraf[5].
Han synes ved sin Tiltrædelse af Stiftet at have
