frid, i ethvert Fald nu tilstedeværende i Avignon, nøiede sig imidlertid ei hermed. Han vilde sikre sig saameget som muligt ogsaa af det forsmaaede Stavanger Stifts Indtægter og fik ogsaa Pavebrev i denne Retning 24 October[1], og dertil skaffede han sig Udsættelse med at betale de skyldige 250 Gylden for Stavanger, hvorpaa Paven naturligviis ikke gav Afkald. Den 18 Juli 1353 finde vi saa Sigfrid i Oslo[2], hvor samtidig ogsaa Gyrd var tilstede.
Gyrd var altsaa narret og stod der nu som en vistnok utvivlsom „Biskop“, thi Vielsen kunde ikke berøves ham, men uden Stift. Enden blev da, at Paven ved Provision udnævnte ham til Biskop af Stavanger den 8 Januar 1354[3]. Men foruden den første store Skuffelse fik Gyrd ogsaa atter en Ubehagelighed fra Broder Sigfrids Side, thi denne forstod at faa overført sin egen skyldige Afgift for Stavangers Stift paa sin Eftermand, som altsaa tiltraadte med Forpligtelse til at betale den dobbelte Taxtsum, hele 500 Gylden foruden de mindre Sportler[4]! Ved denne Tid sees Gyrd at have været personlig tilstede ved Curien, hvor han paa Ansøgning opnaaede forskjellige for ham selv og Andre ansøgte smaa Begunstigelser[5]. I August 1354 var han paa Baahuus hos Kongen[6].
Er nu Gyrd virkelig kommen til Stavanger, som vel maa antages, skjønt neppe bestemte Vidnesbyrd derom
