intet vist derom faa at holde, hvorudi skulde findes, hvis til Kirker, Skoler og fattige ligget haver. Er og henrygt andre Dokumenter i det Stift, saa man kan ikke have megen Efterretning om saadant“[1].
Af geistlige Archivers Breve fra Stavanger Stift er dog et ikke ringe Antal bevaret og nu trykt i det norske Diplomatarium (især i fjerde Bind). Disse vigtige Breve synes ved Bispesædets Flytning fra Stavanger til Christianssand indtil videre at være forblevne i den første By, og det vides, at Torfæus, der boede og skrev paa Karmøen, har havt dem hos sig[2], uden at der dog let kan findes Spor til deres Benyttelse i hans berømte Verker. Af Torfæus bleve Documenterne efter Ordre fra Danmark overleverede til Arne Magnussøn mod Reverser til Christianssands Biskop. De bleve gjentagne Gange reclamerede af Biskop Bircherod, men kom aldrig tilbage og udgjøre nu en Deel af den arnamagnæanske Samling i det danske Universitetsbibliothek[3]. Erik Pontoppidan har i sin Tid[4] fremsat en Beskyldning mod Jacob Jersin, den Biskop, under hvem Flytningen til Christianssand fandt Sted: „At han har været en Kjender eller Elsker af historiske Documenter, maa man betvivle, da han lod hele Kister, fulde med Pergamentsbreve, blive staaende i Capitelshuset i Stavanger, hvilke derfor jammerligen bleve omspredte og tilintetgjorte.“ Efter det ovenanførte maa man vel ansee denne Beskyldning for ugrundet eller overdreven.
De arnamagnæanske Diplomer udgjøre Hovedkilden til det her foreliggende Arbeide. Hertil er i den senere Tid
- ↑ Kirkehist. Samll. 3 R. II 126. Dette maa være en Bog fra den catholske Tid. Vistnok har ogsaa den endnu bevarede Jordebog for Stiftet, som blev bragt i Stand i Biskop Laurids Skabos Tid (1605–1626), været kaldet „Graagaasen“, men den kan jo umulig i 1631 være betegnet som gammel.
- ↑ Se herom Torfæus’s Biographi ved hans islandske Landsmand Jon Erichsen (Minerva for Marts 1787 S. 279–280). Her oplyses, at Torfæus først fik 234, siden 40 Diplomer.
- ↑ See Bircherods indholdsrige Copibøger i Rigsarchivet, og Langes Klosterhistorie 1. Udg. S. 9, samt Vidar, udg. af L. Daae og Y. Nielsen 1887, 436–437.
- ↑ Annales eccl. IV 250–251.
