Stiftsinddelingen havde i Middelalderen kun kirkelig Betydning, og den følgende Fremstilling vil derfor i Regelen indskrænke sig til at behandle Stiftets geistlige Forholde, om end Leiligheden undertiden kan benyttes til at medgive en og anden Oplysning ogsaa udenfor dette Omraade.
Kilderne til Stavanger Stifts Historie ere ikke meget rige.
Af de biskoppelige Copibøger, der muligens have været førte, kjendes intet Spor. At en Jordebog bar existeret, er sikkert. Peder Claussøn beretter[1], at den er „sammenskreven“ efter Foranstaltning af Biskop Botolf (1355–1381), og i Striden mellem Almuen og Præsteskabet i Midsyssel (Mandals Len) 1484 paaberaabes udtrykkelig „Registren i Stavanger“[2]. Jordebogen bar ei alene været i Behold 1541[3], men ogsaa senere, da Peder Claussøn synes at have kjendt den[4]. Maaskee er den udlaant til ham, men efter hans Død ikke kommen tilbage. Herpaa tyder nemlig en Efterretning fra 1631, hvori det hedder: „En gammel Bog, kaldes Graagaasen, skal være svigagteligen kommen fra Kapitlet i Stavanger, og menes at være i Lister Len, endog man kan
