Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie række, femte bind (1899).djvu/216

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

endelige Resultat blive en meget rigere Kornavling end nu for Tiden som Følge af en rationellere Behandling og rundeligere Gjødning af den Jord, der endnu holdtes under Plogen, om den ogsaa var af mindre Udstrækning.

Et andet Vink: Den unge Mand, der har arvet lidt Penge, vil anvende dem meget fordelagtigere ved at forpagte end ved at kjøbe en Gaard.

Bromley, Kent, 16de August 1871.

Geo. Wde Norman.


Forfatteren af ovenstaaende Optegnelser George Warde Norman tilhørte en gammel londonsk Kjøbmandsfamilie. Saavel hans Fader som hans Bedstefader og Oldefader havde drevet betydelig Handel paa Norge. En af Bedstefaderens Handelsbøger er af G. W. Norman foræret til det norske Rigsarkiv og indeholder Bidrag til den norske Trælasthandels Historie i Midten af forrige Aarhundrede, Bidrag som under kyndig Benyttelse formodentlig vil vise sig at være af Værdi. Faderen var en anseet Mand, Sherif i Grevskabet Kent i 1793.

G. W. Norman var født den 20 September 1793 paa et Gods, Faderen eiede i Bromley Common i Kent. Han sattes i 1805 ind i Latinskolen i Eton, hvor mange af det engelske Aristokraties Sønner have faaet sin Opdragelse. Han var Elev af denne Skole til 1810, da han anbragtes paa Faderens Contor. I 1824 overlod Faderen ham og en yngre Broder, Richard Norman, sin Forretning. Allerede i 1830 traadte G. W. Norman ud af Forretningen, der overgik til Firmaet Norman & Sewell. Senere gik Richard Norman ud af Forretningen, der fortsattes af Firmaet Sewell & Neck.

Skjønt G. W. Norman saaledes snart sluttede sin Handelsvirksomhed, havde han erhvervet sig et anseet Navn i Forretningsverdenen. Allerede i 1821, i en Alder af kun 28 Aar, blev han Medlem af Englands Banks Direction, hvor han havde Sæde indtil 1872, altsaa i over halvhundrede Aar.

Han var een af Englands mest anseede Autoriteter i alle Bankspørgsmaal, saavel i theoretisk som praktisk Hen-