Jeg kan ikke bestemt sige, hvor mange Gange jeg
saa Grev Wedel i England; ved en eller to Leiligheder
kom han der i private Anliggender.
Han boede engang i en kort Tid i Berkeley Square hos min Ven Cowell og mig, og jeg erindrer et mærkeligt Træk af hans Sprogtalent fra den Tid, han boede under vort Tag. Han havde været i Underhuset for at høre Cannings Tale om Anerkjendelsen af de spanske Colonier som uafhængige Stater. Denne Tale var et Stykke Veltalenhed af første Rang, og da Greven kom tilbage om Aftenen, gjengav han den for os helt igjennem med en Troskab, som Avisreferaterne bagefter stadfæstede som fuldstændig. Alle Citater og alle de ledende Passager var korrekt gjengivne. Han var i Sandhed mærkværdigt hjemme i det engelske Sprog.
Min Ven Broder Knudtzon, som oversatte Ingemanns Tragedie „Blanca“ i engelske Vers, kunde vel stilles ved Siden, ja maaske over ham, men saa havde ogsaa Broder Knudtzon i mange Aar boet stadig i England og anvendt det meste af sin Tid til literære Studier.
I 1828 eller 29 kom Grev Wedel til England i et diplomatisk Ærinde, der angik Trælasttolden. Han viste mig sine Udkast i Sagen, der var udmærkede baade fra Formens og Indholdets Side, men dengang gjorde liden Virkning. Frihandelens Tid var endnu ikke kommet i England. Han boede da i Mount Street, i Nærheden af Berkeley Square.
Det var under hans Ophold i England denne Gang, at jeg, efter at vi havde besøgt Bromley, tog ham med til Chislehurst, hvor jeg var indbuden til at deltage i et Parti Cricket, et Spil som jeg yndede meget.
I hin Tid beboedes Camden Place, hvor nu Exkeiseren af Frankrig residerer, af Mr. John Martin, Parla-
