f. Ex. i tidligere Tid Sigurd Hafthoressøn havde gjort ved at optage den kongelige Løve ved Siden af sit Slægtsvaaben Rosen. Og de danske Rigsraader i August 1436, som dog gjorde alt paa Kalmarmødet for at opretholde Unionen mellem Rigerne, vilde de kunne give det norske Oprør en saa direkte Støtte, hvis dette Oprørs Fører havde gjort Prætensioner paa et separat Kongedømme i Norge? Og endelig de norske Rigsraader i 1437, hvis de har vidst om Amunds Prætensioner, var det ikke Høiforræderi af dem at fortie dem og endog anbefale „Prætendenten“ til en næsten uafhængig Herskerstilling paa Færøerne? Jeg kan ikke med Hr. Daae finde det saa „mærkeligt at se en slagen Oprører anbefalet til saa megen kongelig Gunst“, thi det havde en nærliggende Parallel i, at 1435 Ørebro Len tilsikredes Amunds svenske Forbillede, Engelbrekt, da han nedlagde Magten. Men vilde det ikke være endnu mere mærkeligt, om Rigsraadet anbefalede en slagen „Kronprætendent“ til samme Gunst?
Hr. Daae fortolker ogsaa Udtrykket „ det udførte (bestelede) Olaf Nilssøn“ paa en, som det forekommer mig, besynderlig Maade. „Det er neppe tænkeligt, siger han, at Amund kan være brændt paa Befaling af nogen anden end af Kongen, Erik af Pommern selv“. „Det er forklarligt nok, at en Thronprætendents Optræden har gjort ham rasende, og at han har kunnet sende Olaf Nilssøn, der just ved denne Tid synes at have bevæget sig i hans Nærhed, til Norge med Bud om at foranstalte en Gjentagelse af Scenen ved Falsterbod 1402“, eller som han nu siger: „han har tvertimod villet have Amund straffet exemplarisk, og denne haarde, men som anført dog ingenlunde paafaldende Straf er bleven exekveret ved Olaf Nilssøn“. Det vilde her være af Interesse at se, hvad Chronisten fortæller forøvrigt om Kong Eriks senere Aar
