der er det ikke blot Træ, men ogsaa Linklæder, som efter et Aars Forløb „stivner til den haardeste Sten“. En Biskop i Norge, som havde fortalt dette til Danekongen Valdemar, fik med sig fra ham en Serviet for at prøve Sandheden og bragte den Aaret efter tilbage; den Del, som havde ligget i Vand, var da bleven til Sten, men det øvrige var som før. Denne mærkelige Undersøgelse skulde altsaa være skeet i Kong Valdemar den 1stes Tid (1157–82), men da den forekommer i Forbindelse med de fabelagtige irske Kilder, er Beretningen vel ligesaalidt som ved dem hentet fra 1ste Haand: det er et Folkesagn, som har faaet adskillige Forbedringer paa Veien, inden det naaede Giraldus. Men netop saaledes tiltalte det Middelalderen; aabenbart er det fra ham (dog rimeligvis ad Omveie), at en middelaldersk Geografi fra 14de Aarhundrede har faaet en Beretning om, at i Norge gives der „Kilder, som strax forvandle alt Læder eller Træ, som lægges deri“. Ligesom denne Sagnform er den mest mirakuløse, saaledes berettes den ogsaa uden Enkeltheder, uden Lokaliteter: man kunde endog gjætte paa, at en islandsk Kilde er ment, og den norske Biskop kunde saaledes have været en Islænding.
Den 3die Sagnform skriver sig fra Kongespeilet. Her beretter Faderen sin Søn om „Bjørkudalsmyren paa Møre“, at ethvert Træ (hvatki tré), som kastes deri og ligger 3 Vintre, bliver Sten og mister sin Trænatur, og „vi har havt i vore Hænder mange saadanne Stene, hvoraf Halvten, som har staaet op af Myren, var Træ, men den Halvdel, som stod ned i Myren, Sten: Nu mon det kaldes underligt, thi denne Myr er i en Skov, hvor der er nok af alskens Trævæxt (ørinn viðarvöxtr), og intet af disse Trær tager Skade, saalænge de er i Væxt, men naar de hugges af og begynder at raadne og kastes i Myren, da forvandles de til Sten“. I Kongespeilet endes Beretningen sammen med de bekjendte Fabler fra Irland af samme Art og er vistnok ligesom disse egentlig laant fra udenlandske Kilder; dog er vel Tillægget om Stedet „Bjørkedalsmyr“ indenlandsk, thi vi saa jo ogsaa Historia Norvegiæ henvise til en Gaard paa Søndmøre. Naar Hist. Norv. lader Stokkene ligge i Jorden, men Kongespeilet i Myren, maa den første Relation ansees for den mest egte, thi i Bjørkedalen findes der ikke nogen „Myr“, som bærer eller med Rette kunde bære Navnet Bjørkedalsmyr. Kongespeilets Beretning synes
