Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/520

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ogsaa i Opregningen nordenfra sydover. Betragter vi altsaa dette som Indskud – thi Finmarken har aldrig udgjort noget „Fylke“ i statsretlig Betydning – faar vi netop de samme 25 Fylker som hos Hauk Erlendssøn. Og hvad mere er, vi maa antage begge Rækker for væsentlig identiske, thi de er beslægtede i Feil (Stjorndølafylki for Stjordøla-). Man tør dog ikke tro, at Opregningen af de enkelte Fylkers Dele er vilkaarlige Tilsætninger hos Peder Claussøn, thi vi faar jo her gamle Fylkesdele: Halogaland var allerede i Begyndelsen af 12te Aarhundrede delt i 2 „Halvfylker“,[1] og de vestlandske Fylker opregnes jo alle efter sine virkelige Bestanddele: Norðfirdir og Sunnfirðir; Sogn og Fjalir; Nordhorðaland, Sundhorðaland; Vos og Hardanger (de 4 Fjerdinger); Firðir, Jaðar med Dalir, Vestragðir og Austragðir. Naar de Vikske Fylker nævnes som Vestfold i Vick, Vingulmork og Grænafylki, saa viser ikke alene Ordenen (fra Vest mod øst), at Grænafylki er Skrivfeil for Hrænafylki, men ogsaa Peder Claussøn selv viser det, thi S. 13 siger han, at „Granafylki“ (saa staar det her) er et ældre Navn paa „Elve fylket“. Vi har altsaa ogsaa her Vikens Inddeling i 3 Fylker ɔ: Tiden før 1164.

Dette Fylkestal siges at være opregnet af „Are Einarssøn, Kong Eysteins Hirdmand“. Former som Hringariki og Hrænafylki viser, at Forfatteren er en Islænding; vi kan altsaa vente at finde ham igjen i de islandske Sagaer. Saa er ogsaa Tilfældet; i Slaget ved Holmengraa (1139) faldt en Islænding Clemet, Søn af Are Einarssøn[2], og kort forud (1137–38) havde Sigurd Slembe havt Vinterophold hos en Bonde paa Hindøen, der var Søstersøn af Are Einarssøn, idet han nemlig kaldes Dattersøn af „Einar Aressøn af Reykjahole“.[3] Ved disse Opgifter vises vi for „Are Einarssøn“ tilbage til Tiden 1100–1130, og naar han kaldes „Kong Eysteins Hirdmand“, saa er denne Konge Eystein Magnussøn (1103–1123). Are Einarssøn siges ikke selv at have nedskrevet Fylkestallet, han har kun „opregnet“ det. For hvem? Der gives ikke noget Valg. Fra Are Einarssøns Samtid kjender vi kun én islandsk Forfatter, der skrev om Norge: Are frode; han var netop fra Vestlandet som Are Einars-

  1. se N. g. L. I, 104 og 257.
  2. Hskr. S. 734. Mork. S. 219.
  3. Hskr. S. 730. Mork. S. 214.