har Haakon V blandt Almuen paa forskjellige Dele af Østlandet baaret Helgennavn. Ogsaa fra en ganske anden Kant af Landet foreligger i samme Retning et Vidnesbyrd, som synes at maatte henføres til samme Tid, skjønt det nu kun er .bevaret som et sagn fra 17de Aarhundrede. Ifølge den Beskrivelse over Bergens Stifts Monumenter fra 1626, som i Uddrag er trykt af Suhm, fandtes i Kirken paa Hvaal (Sogndal i Sogn) en Ligsten, hvorpaa stod at læse, at under den hvilte „3die Mand fra hellig Kong Haakon“[1]. Sammenstiller man nu Rækken af Hvaals Ejere fra 13de og 14de Aarhundrede, vil man kun finde én Kongeætling, men han stammer ogsaa virkelig i 3die Led fra Haakon V; det er nemlig Haakon Jonsson († 1392, den samme som i 1388 frasagde sig hver Ret til Norges Krone), Søn af Haakon V’s Datterdatter Birgitte med Jon Havthorssøn; han ejede Hvaal som gift med Margreta Eilifsdatter, Datterdatter af Vidkunn Erlingssøn[2]. Da Efterretningen saaledes viser sig rigtig, kan man ikke godt tvivle om den; da Haakons Hustru overlevede ham mindst 30 Aar, er det rimeligvis hende, der har reist Gravmælet og nævnt den hellige Haakon; der henvises saaledes ogsaa her til Begyndelsen af 15de Aarhundrede.
Fra det Sted, hvor den hellige Konge dyrkedes, vil vi dernæst faa Vidnesbyrd om, at denne Dyrkelse strakte sig ned i 16de Aarhundrede. Det er bekjendt, at Haakon V i sin lange Regjeringstid som Hertug og som Konge i særlig Grad beskjæftigede sig med Mariakirken i Oslo. Allerede som Hertug havde han ved Mariakirken oprettet et Domkapitel med Provst og Kanniker – altsaa paa en Maade
