dvöl), mønstrede sin Hær, lod 400 Mand døbe og sendte Hedningerne hjem; og mens han endnu var her, kom de Mænd tilbage, som Kongen havde sendt ned i Herredet; før de drog videre, bød Kongen, at Dag Ringssøn med sin Hær“ skulde drage „den nordre Vei ned efter Dalen“, medens han selv tog „Hovedveien“, men at de skulde mødes hver Aften (Cap. 215–17). Siden drog han videre, og længer nede tog han sig Nattekvarter, hvor de hele Natten laa samlet. Saasnart det lysnede, drog begge Hærafdelinger fremdeles hver sin Vei ud efter. Kongen stansede ikke før „nær Middag“ ved Stiklestad, da Bønderne strømmede frem. Kampen begyndte dog ikke før henimod „Midmunde“ (Kl. ), og Kongen faldt ved Non (Kl. 3), og da kom først Dag Ringssøn til og begyndte „Dagsriden“ (Cap. 218–38).
Tilsyneladende er her alt i den bedste Orden. Kongen holder det første Nattekvarter paa Sul, den øverste Gaard i Værdalen eller rettere i et øvre Dalføre, Inndalen, – altsaa netop „i ofanverðri bygðinni“, og netop forbi denne Gaard gaar endnu Hovedveien til Jemtland og Sverige. Han flytter sin Hær et Stykke Vei fremad til Stav og modtager her Bud fra selve Bygden. Stav skulde altsaa være enten længer nede i Inndalen eller lige ved Indgangen til Hoveddalen. Det synes at have været Snorres Mening, at Kongen her gjorde et flere Timers Ophold, ordnede sin Hær og drog videre om Aftenen; Stedet kan altsaa ikke tænkes længer nede end to Mil fra Sula. Munthe mente derfor, at Stafr maatte søges i Nærheden af Vuku Kirke, som netop ligger to Mil fra Sul. I et Tillæg til Aalls Oversættelse af Kongesagaerne (paa sidste Side) har Munthe senere anmærket, at „vestenfor og i Nærheden af Vuku ved Landeveien, som fører igjennem Hoved-Dalen, ligger – foruden Gaardene Lundskind, fordum Lund-skjænøyar, og Kirkju-skjænøyar, hvor i Fortiden stod
