af disse var begge Lid-Gaarde lige saa gode Gaarde som Hjøringdal, og med lige saa mange Opsiddere[1]. For Gaarden „Lid“ findes et endnu ældre Vidnesbyrd, idet den nævnes i Erkebiskop Olafs Jordebog fra 1533 som skattende til Erkestolen. Derimod viser selve Navnet Hjøringdal, at dette var den oprindelige Benævnelse paa hele Li-Dalen.
Den Ø, der ligger nord for Vaagen, kaldes Primsignd; dette skulde altsaa være et ældre Navn paa Suløen, som dog i Middelalderen hed Súla, ligesom Gaarden Sulebust ogsaa forudsætter en ældre Form Súlubólstaðr. Landet søndenfor Hjørungavaagen kaldes Harund, dette blir altsaa den nuværende Vartdalstrand, og den indenfor liggende Fjord (Hjørendfjorden) kaldes i norske Breve netop med de to Former af Navnet, som Sagaen og Snorre bruger: Harondarfjörðr og Hjörundarfjörðr[2]. Ogsaa de Navne, som Noregs Konungatal nævner, er bekjendte: Alme er en stor Gaard paa Hareidlandets Østside, der efter den kaldes Almestranden, og „á Elftrum“ maa være Vestspidsen af Suløen, der nu kaldes „Eltern“ med „Eltreskjærene.“
Efterat vi har bragt disse Stedsnavne paa det rene, skal vi søge at feige Jomsvikingerne paa deres Vei langs Kysten[3]. Fra Havnen i Heroerne ser man lige for sig de høje Fjelde paa Søndmøres største Ø, Hareidlandet; skulde en Vikingeskare drage fra Herøerne ud efter strandhug eller
- ↑ I 1603 betaler Peder Ouffre (med 11 Mand) 40 ß i Jordskat, Jon Ouffre (med 8 Mand) 24 ß; Berette Liid ( Md.) 26 ß; Oluff i Øfre-liid (med 5 Md.) 20 ß; Niels Jørendall (med 5 Md.) 20 ß. Matrikelen fra 1667 viser, at indtil 1666 var Øvraa skyldsat til Vaag, Nedre Lid til 3 Vaag, Øvre Lid ligesaa, Nedre Lidset til 2 Vaag 18 ₻, Øvre Lidset til 1 Vaag, Jørendal til 2 Vaag 18 ₻, Livaag til 2 Vaag og „Jørgenes“ til 1 Vaag.
- ↑ i Ledrene ær ligger i Harundar fyrdi Aar 1325 (D. N. IV 165). Huustader er ligger j Jorundarfyrði Aar 1356 (D. N. II 333).
- ↑ Se Kartet No. 1.
