ledning til en slem Debat, fremsat af fornemmelig søndenfjeldske Bønder, Soldater og andet Militair. Kjendeligen sporedes, at Geistligheden paa disse Steder er enten saare misundt eller bekjendt for misligt Forhold i Henseende til Indtægternes Inddrivelse. Almuestandens Repræsentanter især paadreve, at det beneficerede Gods skulde bortranes fra Geistligheden, endog fra de milde Stiftelser, og – lægges til Nationalbanken. Til Lykke antoge Opponeuterne just herved et Vaaben mod sig selv. Man maatte undres over, at ikke een Geistlig reiste sig og talte i bemeldte Sag, førend Touren kom til det Nordenfjeldske, da opstod først Midelfart og i en kjendelig studeret Tale viste Statens uhjemlede Ret til at anmasse sig det beneficerede Gods o. s. v. Bønder og Bønders Tilhængere opstode paany og oplæste skrevne Afhandlinger om Sagen. Imidlertid brændte det paa nærværende Anmærkers Hjerte for at kunne dog engang komme til at tage Ordet. Jeg reiste mig med disse Ord: „Præsterne ere vante til at katekisere; skjønt her er ikke Stedet til en saadan Fremgangsmaade, efter ordets egentlige Bemærkelse, saa tror jeg dog at være Pligt paa den antastede Stands Vegne at fremkomme med et Ultimatum. Jeg har bemærket af de foregaaende Debatter, at godt Folk der nede i Forsamlingssalen have .et utydeligt Begreb om disse to Ting: a) faste urokkelige Privilegier, b) Grundprinciper for et Fædrelands Vel. Den første Punkt bar min Kaldsbroder godt beviist som anvendelig paa den omtvistede Sag. Jeg tilføier, at, naar man vil grundlægge en Republik eller sammes Konstitution, maa Menneskerettigheder og Grundprivilegier være hellige. I andet Fald lægger man. Grund til Misfornøielse, om ikke Anarki, og ved at ville forebygge eet formeentligt Onde letteligen etablerer et andet og ofte et større. Jeg har bemærket, at de gode Herrer dernede ikke kunne gjøre sig selv og andre ret tydeligt Regnskab for den Sætning: Hvad
