Gudbrandsdølernes rejsning i 1658, da de grebe til våben for at ledsage de søndenfjeldske regimenter på marschen til Throndhjem, danner et af de lyseste punkter i den norske historie i det syttende århundrede[1]. Denne fædrelandssindede dåd er imidlertid ikke enestående, idet netop på det samme tog også en afdeling bergenhusiske bonde-soldater viste sig fra en lignende side og udførte en kæk handling, der kan sættes fuldkommen i linje med kampen i Kringen i 1612 og forsvaret af Krokkleven i 1716. Denne bedrift er imidlertid i tidens løb bleven aldeles forglemt af historien„ men da heldigvis ikke alle skriftlige efterretninger ere ødelagte, er det endnu muligt at opfriske mindet om denne kække dåd.
Da den øverstbefalende over den hærstyrke, som rykkede mod Throndhjem fra det søndenfjeldske, Georg von
- ↑ Oplysninger om denne reisning findes i min afhandling om de nordenfjeldske begivenheder 1657–1660, s. 31 flg. Dertil kan endnu føjes følgende notits: at der mellem bilagene til Akershus lens regnskaber i rigsarkivet findes en kvittering fra bondelensmanden i Froen, Engebret Amundssøn, dateret Isum 15 April 1659, for, at han af fogden Jørgen Philipssøn havde modtaget 4 rdl. 16 skill. for ti svenske fanger, som i ti dage havde været holdte i arrest i Froen og senere vare indskikkede til Akershus.
