lungerne,“ de Nagler i Suerne, som altid anvendes ved længere Vægge for at skytte dem mod Vindskjævhed.
For nu med Ledighed og Kraft at kunne manøvrere med „Gavlstokken“ mod Hjørnet, maatte „skjaldþilit“, den Panelvægg, som i alle Skaaler skiller mellem Kleva og Forstova, nødvendig bortskaffes.
Af alt ovenstaaende faar jeg an følgende Resumé:
Thorolfs Skaale var laftebygget, havde hverken indvendigt eller udvendigt nogen Bordklædning paa selve Væggen, og sandsynligvis heller ingen omgivende Svalgang. „Þilit“, som brydes op, er Loftsgulvet over Forstova og Kleva. „skjaldþilit“ er Panelvæggen mellem Kleva og Forstova.
„Gavlstokken,“ der anvendes som „Vædder,“ er en af bemeldte Lofts Bjælker. Væggens Sønderstødning har altsaa foregaaet i Kleva.
At „Gavlstokke“ skulde være selve Væggens Stokke i en af Gavlerne, er usandsynligt, da man kan faa Tag i dem uden at bryde op noget „þili,“ medens de ere meget vanskelige at faa løs, da de ere fæstede saavel ved „Dovlunger“ sig imellem som ved Nagler til Tagets Brætter. Man vilde desuden resikere at faa hele Gavlen væltende over sig.
Hermed tror jeg, disse Spørsmaal maa ansees for løste[1].
- ↑ Til de ærede Læsere, som muligens ikke ere fuldt bevandrede i de gamle Skaalers Construction og Indretning, skal jeg tillade mig at anbefale Hr. Nicolaysens Afhandling „Noget om Skaalebygningen.“ (Histor. Tidsskr. I, 145 ff.)
