Der viser sig imidlertid en Uoverensstemmelse, forsaavidt
et svevisk Hundrede bliver 10 Gange saa stort som en
romersk territorial Centurie. Efter svevisk Talebrug vilde
det gamle, af Ramnes, Tities og Luceres bestaaende Rom
udgjøre 3 Herreder, idet Tribus’en bliver det til Herredet Svarende.
Her maa det imidlertid have været Romerne, som have fraveget det oprindelige europæiske kantaria.
1) Er i Rom Tribus’en ligesaa lidt som det germanske Hundrede Underafdeling af et større Samfund, der er inddelt i Tiendedele. De høiere Enheder ere hos Germanerne Thjod og Fylke, hvoraf det første svarer til den italiske civitas (min citerede Afhandling pag. 16–22), medens der i Italien neppe forekommer noget, der svarer til Fylket. Forøvrigt er det langt fra, at Thjod, Fylke og Herred paa engang forekommer overalt blandt de germanske Folk; Thrønderne vare et Thjod, som bestod af 8 Fylker, men man kjender ingen Herreder i Thrøndelagen; Raumsdølafylke var inddelt i Ottinger og vides ikke at have henhørt til noget Thjod. Overhovedet er Herredet noget, som kun forekommer sjelden i Norge; Herredsordningen er der tidlig bleven brudt istykker og har neppe nogensinde existeret over det hele Land. En fuldkommen Ordning efter det germanske Schema er Svearnes: Thjod-Folklande-Herreder.
Ogsaa de større Samfund, de høiere Enheder, som man kunde kalde dem, vare i de gamle stater inddelte i mindre efter et bestemt, hyppigt tilbagevendende Tal, men her var ikke Titalssystemet benyttet. Hos Dorerne var det ligesom hos Romerne Tallet 3, som var det herskende i Stammeinddelingen, medens det hos Jonerne var Tallet 4; i Norge havde man i gamle Dage Inddelingen i Ottinger, Tredinger og Fjerdinger; ogsaa i England forekommer Inddelingen i
