derover skulde afgive sin betænkning; men det kan være tvivlsomt, om en sådan er fremkommen, og ialfald kom der intet resultat ud deraf. Anderledes var det derimod med de foretagender, som bleve sat igang af N. F. Krohg og Anker, idet disse så godt som alle bleve fuldførte. De fortjenester, som begge derigennem have indlagt sig af fædrelandet, forøges end mere ved den uegennyttighed, hvormed de virkede[1].
Ved Ankers og Krohgs forenede bestræbelser blev den store trondhjemske hovedvej nu sat i fuldkommen brugbar stand,[2] således at allerede ved kronprins Fredriks besøg i Norge i 1788 vejen nordenfor fjeldet var aldeles upåklagelig. I syd for Dovre var det fornemlig Ankers opgave at omlægge vejen gennem Sel, der var aldeles ødelagt ved den store flom i 1789. De veje, som Anker for øvrigt byggede, vare i det væsentlige vejen fra Kristiania og sydover, (hvorved der især var et vanskeligt arbejde ved Angerkleven ved Holmestrand, hvilket fuldførtes i årene 1790–1793), vejen på Mjøsens østside, den Bergenske hovedvej gennem Valdres, hvor der før kun havde været en ridevej over fjeldet, vejen over Krokskoven, vejen over Hakedalen (og Bjøråsen) og vejen gennem Smålenene. Disse vejanlæg udførtes i det søndenfjeldske for en stor del ved dertil kommanderede gevorbne soldater, i det nordenfjeldske derimod alene eller ialfald for en væsentlig del ved almuens arbejde, og bleve, forsåvidt de ikke vare færdige, forinden Anker i
