Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Fjerde Bind.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Valdres på vejen mellem Skogstad og Nystuen.[1] I det nordenfjeldske blev der i anledning af Fredrik IV’s besøg opsat stolper både for hver mil og for hver fjerding. Alt vejarbeide besørgedes oprindelig udelukkende af almuen og væsentlig ved arbejde in natura, i overensstemmelse med den gamle lovgivning. Der blev på denne måde vistnok udrettet en del; men i det hele taget gjorde dog forbedringen af vejene kun langsomme fremskridt. Da Kristian V besøgte Norge i 1685, foregik den største del af hans rejse over land til hest, og vogn benyttedes kun på strækningen mellem Kongsvinger og Elverum, skønt det i den håndskrevne beskrivelse over denne konges rejse siges, at også vejen mellem Laurvik og Tønsberg, der formodentlig i sin tid var sat i god stand af Hauritz, og vejen mellem Akershus og Bragernæs var fremkommelig med vogne. Hvorledes det ellers var at rejse her i landet på den tid, kan sees af, hvad der i denne rejsebeskrivelse fortælles om vejen mellem Hullet (Kongsvold) og Drivstuen: „Derpå følger et forfærdeligt og meget højt og stejlt bjerg, hvor man af siden af oprider, havende på den ene hånd dette forfærdelige fjeld og på den anden side aldeles intet uden at se neder af en præcipice, ligesom udi afgrunden, og er denne vej, som således på kanten langs op ad bjerget er indhuggen, så smal, at neppe en hest uden fare kan passere den anden, så at om man med hesten kom til at falde og udenfor denne smale vej, som lettelig ved uagtsomhed sig kunde tildrage, måtte komme, ganske ingen menneskelig redning skulde være; ti aldeles ingen hold eller noget er, hvor man sig kunde arrestere, mens fik at falde neder udi elven. Når man denne højde opkommen er, får man

  1. Stiftsstøtten på Filefjeld er opsat efter 1796.