skulde iværksættelsen ske gennem general-vej-intendanten[1]. Ligeledes skulde denne særlig have sin opmærksomhed henvendt paa vedligeholdelsen af broer og opførelsen af nye sådanne. Som hans undermænd betragtedes de af ham ansatte vej-inspektører, samt lensmænd og rodemestere. General-vej-mesteren synes derimod baade at have skullet foretage de regelmæssige befaringer af de færdige veje og under general-vej-intendanten føre tilsyn med nybygninger.
I dette forhold indtrådte der imidlertid allerede i 1793 en betydelig forandring ved ansættelsen af en ny vej-mester for Akershus stift, idet da „den specielle bestyrelse“ af stiftets vejvæsen henlagdes til denne og general-vej-mesteren, medens general-vej-intendanten kun beholdt „den almindelige bestyrelse,“ hvorved formodentlig nærmest har været forstået overbestyrelsen af de nye vejanlæg. Efter ophævelsen af dette embede ere sandsynligvis alle dertil henlagte forretninger atter gåede over til general-vej-mesteren. For øvrigt er det meget vanskeligt at trække bestemte grænser for området af disse embedsmænds myndighed, og de selv vare ikke heller ganske på det rene med, hvor vidt det strakte sig. Under 8 Septbr. 1793 indgav således general-vejmesteren i Kristiansands stift, kaptejn Rummelhoff et andragende til kancelliet om, at der måtte blive afgivet en nærmere bestemmelse om, med hvilke veje general-vejmesteren skulde føre tilsyn. Man vilde der, at han skulde have opsigt med alle veje, og mente, at bygdevejene skulde være ligeså vig-
- ↑ En sådan forretning blev bl. a. afholdt, da Anker under 31 Oktbr. 1789 havde foreslaa at lægge den Bergenske hovedvej over Sørkedalen, Bogstad og Stubdal, i stedet for som tidligere over Krokskoven; men resultatet blev, at den gamle vejlinje blev foretrukken. For Anker, hvis ejendomme netop for en væsentlig del lå langs den nye vejlinje, havde denne, om den var kommen istand, vistnok været meget fordelagtig.
