noget at erindre om. Dog var ikke dermed al anledning til tvist mellem disse embedsmænd afskåret, som det viser sig af et reskript af 23 Novbr. 1773, der var udstedt i anledning af en kollision mellem general-vejmesteren nordenfjelds og amtmanden i Nordre Bergenhus amt ved opførelsen af en bro i Lærdal. Det indbyrdes forhold må vistnok i almindelighed have været således, at amtmændene have været general-vejmesternes sideordnede, som kun have havt med at påtale misligheder ved vejenes vedligeholdelse, men uden ret til at istandsætte disse på egen hånd, medmindre der or øjeblikket ingen general-vejmester var ansat. I et endnu mere uklart forhold til vejvæsenet stode de med amtmændene for øvrigtligestillede lensgrever, som inden sine len ligeledes førte tilsyn med vejenes bygning og bestyrelse, hvilke de besørgede ved egne vejmestre. Under 30 Juli 1684 blev der således af greven at Jarlsberg udstedt bestalling[1] for „konduktør Jakob Larssøn, boende på Horten, at være vejmester udi grevskabet og have flittig omsorg, at altid holdes gode veje overalt udi grevskabet, in specie fra Horten til Jarlsberg, fra Tønsberg til Tassebæk, item den store landevej fra Tunsberg til Strømsø, så og alle veje, som de øvre prestegæld haver til deres ladepladser, desligeste den vej, som falder over Hanekleven, nok alle tværvejene imellem prestegældene, som tingrejserne falder, tillige med broerne af almuen udi hvert distrikt vorder vel vedligeholdt og det ufærdige straks forfærdiges.“ Efter grevskabernes oprettelse have disse således formodentlig ialfald i nogen tid været aldeles undtagne fra general-vejmesternes myndighed. I Jarlsberg skulle vejene, der op-
- ↑ Indtaget i grevskabets ældste retsprotokol (sign. A, 1) i rigsarkivet.
