død, idet embedet henstod ubesat fra omkring 1685 til 1700, da en ny atter udnævntes under 30 Oktober (Peter Dreyer). Han skulde føre opsyn med veje, broer og gæstgiversteder, rigtig afdele milene og vedligeholde broer og veje „landet til zirat og den rejsende til bekvemmelighed,“ et udtryk, som også forekommer i senere bestallinger. Ved en kgl. resolution af 9 Januar 1742, der var foranlediget ved den fra mange kanter udtalte misfornøjelse over general-vej-mesterne, blev det bestemt, at disse embeder skulde nedlægges, såsnart deres daværende indehavere afgik ved døden. Da derefter den nordenfjeldske general-vejmester (Lützow) døde, blev også virkelig hans embede inddraget, og dets forretninger tilligemed vejmester-tolden henlagte til fogder og lensmænd. Endel år senere afgik også den søndenfjeldske general-vejmester, Thaulow ved døden, og hans embede blev derved i nogen tid stående ledigt, idet dets forretninger ligesom nordenfjelds bleve besørgede ved fogderne. Dog blev der allerede under 6 Febr. 1761 udnævnt en ny (kammerherre Henrik Vilhelm von Tillisch.) Efter hans død besørgedes vejmester-forretningerne atter i nogen tid ved fogderne, indtil kaptejn G. A. Krohg under 18 Maj 1767 blev konstitueret som vejmester søndenfjelds, med den halve del af vejmester-tolden som løn og med udsigt til, hvis han viste sig dygtig i dette embede, at blive beskikket som general-vejmester søndenfjelds. Kort tid efter, ved et reskript af 22 Januar 1768 blev derhos dennes broder, kaptejn N. F. Krohg på samme måde konstitueret som vejmester nordenfjelds med lignende udsigt til fast ansættelse som general-vejmester og med 600 rdl. af vejmester-tolden i årlig løn.
I 1786 blev der oprettet et nyt general-vejmester-embede, idet da tilsynet med vejene i Kristianssands stift udskiltes fra det øvrige søndenfjeldske og henlagdes til et særskilt
